Kultur​

​Området byder på et væld af kulturelle oplevelser og historiske perler, som du kan besøge under dit ophold på Broager Strand Camping.

Herunder kan du læse lidt om et udpluk af dem:

Gendarmstien

Gendarmstien er blevet genetableret som en meget smuk og afvekslende vandresti fra Padborg til Høruphav på Sydals (74 km). Skiltningen til stien er en blå gendarm. Hvis du er indstillet på af og til at trække med cyklen, kan gendarmstien også opleves på den tohjulede.

Gråsten Slot

Gråsten Slot har en meget stor betydning for Sønderjylland og for sønderjyderne. I 1935 blev brugsretten til slottet givet som bryllupsgave til Kronprins Frederik og Kronprinsesse Ingrid. Dronning Ingrids interesse og arbejde med slotshaven har bragt have- og blomsterelskere i tusindtal til Gråsten.

Sønderborg Slot

Sønderborg Slot er grundlagt som borg i første halvdel af 1200-tallet samtidig med anlægget af købstaden Sønderborg. Ud fra et centralt tårn udviklede borgen sig gennem middelalderen til en af rigets stærkeste fæstninger. Det var i denne store borg, at Christian 2. sad som fange i årene 1532-49.

Dybbøl Mølle

Dybbøl Mølle fremstår som det danske nationale symbol i grænselandet. Møllen var centrum for voldsomme kampe i både 1848-49 og 1864. Under begge de slesvigske krige blev møllen ødelagt, men på ny opbygget. Dybbøl Mølle og i særdeleshed Dybbøl blev indbegrebet af dansk modstand og udholdenhed.

Danfoss Universe

Danfoss Universe er en naturvidenskabelig oplevelsespark, hvor børn og voksne leger sig til viden om naturvidenskaben. Her kan du tumle fra det ene eksperiment og sjove naturfænomen til det andet. Du kan opleve en gejser springe 18 meter op i luften, grave med en rigtig gravemaskine og gå på jagt i dine mange intelligenser.

Nyheder​

Læs de seneste nyheder her
01-09-2014
Her i vores nyhedsmodul finder du alle de seneste nyheder fra Broager Strand Camping.
Læs hele nyheden

Mortens Aften

10. – 12. November 2017

Lørdag aften serveres der and, brune kartofler, rødkål mm

Pris 2 overnatninger 2 personer og spisning 510,00 kr incl 8 kwh strøm.

Julefrokost

24. – 26. November 2017


Pris 2 overnatninger 2 personer og spisning 550,00 kr incl 8 kwh strøm

​Vi glæder os til at se jer.

​​

Broager Strand Camping ApS I CVR: 33758405 I Skeldebro 32 I 6310 Broager​​

Tlf.: 74 44 14 18 I E-mail: post@broagerstrandcamping.dk​

» Gå til forsiden