Historie​

Broager Strand Camping har en spændende historie, der går helt tilbage til slutningen af 1800-tallet, hvor stedet var en hyggelig kro bygget i 1874.

Dog skal man op til 1902, førend stedet historisk kom på det lokale landkort. Manden, som sejlede færgen tværs over Sønderborg Bugt mellem Skelde og Sønderborg for at hente smør omkring århundredeskiftet, begyndte at tage folk fra den store by med retur, så de kunne besøge kroen med den unikke beliggenhed.

Det blev efter datidens målestok lidt af et tilløbsstykke, og netop færgeruten gjorde, at Sønderborg og Skelde, trods adskilt af vandet, blev tæt forbundet.

Ventetid og kortspil

Der var ikke meget Scandlines over færgetiderne den gang, og det gav ventetid, når folkene fra Sønderborg efter veloverstået kroophold skulle tilbage til byen. Den blev brugt på at spille kort, hvilket gav kroen navnet ”Spar Es”.

I 1924 overtog krofatterens to døtre stedet, der nu midlertidigt blev kendt som ”Spar Dame”, men som fortsat nød godt af færgens ”levering” af gæster.

Tyskerne kommer til

Rågespisning blev i slutningen af 50’erne og starten af 60’erne et kendetegn for ”Spar Es”, og sammen med det årlige pinsebal sikrede det en fortsat stigning i antallet af gæster. Men det var et par uventede tyske gæster en dag i 1963, der startede transformationen af stedet til det, det er i dag.

Et tysk par kom pludselig forbi kroen og spurgte den nye kroejer (efter de to døtre), om de måtte slå telt op og sove nede ved stranden. Det var der ingen problemer i, mente han, og de følgende år spredte rygtet sig åbenbart hos naboerne mod syd.

I 1968, fem år senere, blev kroen flyttet til den nuværende placering, og Spar Es Camping begyndte at tage form med krolokalerne som en del af pladsen.

Navneforandring

I 2006 overtog Ingelise og Kenneth Schmidt campingpladsen, som de i 2011 omdøbte til Broager Strand Camping og er i gang med at modernisere.

Nyheder​

Læs de seneste nyheder her
01-09-2014
Her i vores nyhedsmodul finder du alle de seneste nyheder fra Broager Strand Camping.
Læs hele nyheden

Mortens Aften

10. – 12. November 2017

Lørdag aften serveres der and, brune kartofler, rødkål mm

Pris 2 overnatninger 2 personer og spisning 510,00 kr incl 8 kwh strøm.

Julefrokost

24. – 26. November 2017


Pris 2 overnatninger 2 personer og spisning 550,00 kr incl 8 kwh strøm

​Vi glæder os til at se jer.

​​

Broager Strand Camping ApS I CVR: 33758405 I Skeldebro 32 I 6310 Broager​​

Tlf.: 74 44 14 18 I E-mail: post@broagerstrandcamping.dk​

» Gå til forsiden